Den indeholder beskrivelse af børnegrupperne, vores opfattelse af begrebet læring, beskrivelse af eksisterende mål, metoder og aktiviteter, gennemgang af de 6 indholdstemaer i læreplanen, understøttelse af udsatte børns læring, beskrivelse af overgang fra børnehave til skole, et eksempel på et projekt, aktionskæring & til slut hvordan vi arbejder med dokumentation.

Bevægelseshaven er en 0 til 6 års institution med plads til 110 børn, beliggende i Hørve.
Vores børnegrupper er inddelt efter alder, og er fordelt i tre huse. Til hver børnegruppe er tilknyttet primære voksne. De voksne i børnehaven følger børnene fra de er tre år og videre i skole de første måneder. Dette skaber en tæt relation mellem barnet og pædagogen, som danner grobund for stolthed, trivsel, udvikling og læring.
Vi har valgt at vuggebørn og de små børnehavebørn vokser op i samme hus. Således at børnene i vuggestuen får en blid overgang til børnehaven, og der arbejdes bevidst med samarbejde omkring børnene et godt stykke tid, før de skal i børnehaven.
Inddelingen efter alder har et lærings formål, idet alle aktiviteter kan målrettes de enkelte børn og gruppen mere specifikt i forhold til behov, modenhed og interesser.
Børnene er fordelt således i husene:
I Fortohuset bor de 0 til 3 årige. I Brumbassehuset bor de 4 årige og i Havehuset bor de 5 årige. Grupperne flytter til nye lokaliteter hvert år den 1. maj. Det giver fornyelse og udvikling af barnet omverdensbevidsthed. Børnegrupperne flytter altid sammen med deres kendte voksne, og bevarer derved trygheden.

Læring hos os

Vi ønsker at skabe et uformelt læringsmiljø, der rummer læring gennem leg, mesterlære og nydelsesfuld læring.
Leg og læring er uadskillelige i vores hus. Læring er indlejret i legen og legen skaber læring. Legen skal ses og bruges som springbræt til udvikling. Legen skal have optimale muligheder for at udvikle sig, legezoner i vore hus er foranderlige og skal til enhver tid kunne udvides alt efter legens udvikling. Det er vores holdning, at det er i samvær med andre børn, at barnet udvikler viden og tilegner sig kompetencer. Børn mødes i legen, der ændrer karakter afhængig af børnenes alder fra parallel leg til rolle og fantasi leg. Det er vigtigt, at der er aktive pædagoger tilstede, som med respekt for barnet skaber rum for og udvikling af legen. Legen er vejviser, den peger på potentielle udviklingsområder, som kan udfoldes yderligere af pædagogerne.
Vi tror på at børn lære i tæt relation til voksne, og i tæt barn/ barn relation. Hos os siger vi, når vi modtager et barn, at det er vores fornemmeste opgave at skabe tilknytning til barnet. Læring er betinget af gode relationer.

Lærings rummet defineres nogle gange af pædagogen og andre gange af barnet, men oftest foregår læring i en dialog og samspil. Leg og læring er for os betinget af lyst. Her foregår den nydelsesfulde læring, der skaber det naturlige flow.
Det er vores holdning at der både skal være voksen defineret aktiviteter og børne defineret aktiviteter. I legen er det barnet der definerer og den voksne må følge barnet, mens når det omhandler præsentation af nye for barnet ukendte ting – oplevelser er det den voksne der har definitionsmagten og barnet følger den voksne. Men aktiviteterne skal indeholde værdierne dialog og samspil. Man kan stille sig spørgsmålet: Hvad vil børn med verden og hvad vil vi med børn?

Læringens fundamentale processer

Når vi sætter læreprocesser i gang, er det vigtigt at vi har et indgående kendskab til det enkelte barn.  Fig. 1 viser tre grundlæggende dimensioner der er til stede, når et barn tilegner sig ny viden/ nye kompetencer.
Indholdet handler om det der læres, kan læres. Der bygges læringsmæssigt oven på det barnet kan i forvejen, af viden, forståelse og færdigheder.
For at tilegnelse kan finde sted, skal der være en drivkraft. Det vil sige der skal være en
Psykisk energi, i form af motivation, følelser, vilje m.v. Drivkraften er med til at sætte
læringsprocessen i gang. Drivkraftens motivationsfaktor har afgørende betydning for læringens resultat.
Hos os er vi opmærksomme på, at den største motivationsfaktor skal være styret af lyst
og interesse, ikke af tvang.
Samspil er den tredje dimension der er til stede. Den nære tilknytning til et andet
Menneske, som tager ansvar og viser vejen. Kammeraten man har det godt med, osv

Pædagogiske principper

Pædagogerne skal give barnet et fundament at ”stå på”, som giver barnet åbenhed, parathed og lyst til at lære. Pædagogens handlinger og pædagogiske tilgang, danner grundlag for dette fundament. Derfor arbejder vi med følgende pædagogiske principper

Anerkendende pædagogik

Vi kender til det sympatiske nervesystem (kæmp/flygt/freece) (Susan Hart), og vi forholder os til, at barnets nervesystem skal være i ro, for at kunne lære noget. Den anerkendende tilgang hjælper barnet med at være åben, rolig og modtagelig for input.
Inklusion
Alle har brug for at føle sig som en del af et fællesskab. Pædagogerne har ansvaret for at alle børn får den følelse. Derfor beskæftiger vi os med inklusion, og interesserer os for hvordan vi inkluderer alle børn. Vi har en del kurser og erfaring med ”Human element” som omhandler sammenhængen mellem adfærd og behov. Vi går efter at opfylde behov, med den overbevisning at barnet der har sine behov dækket, er bedre i stand til, at indgå i fællesskabet. Vi arbejder med at udvikle begrebet inklusion ved brug af Odsherred Kommunes nøglebegreber for inkluderende miljø. Se nedenfor.  

Nøglebegreber for det inkluderende miljø i skoler, fritids- og dagtilbud

Anvendelsesmuligheder og forforståelse:
- Nøglebegreberne kan udbygges og underbygges. De kan konkretiseres med eksempler og nuanceres ved drøftelser. De kan suppleres og vokse
- Man kan arbejde med nøglebegreberne enkeltvist eller samlet
- Nøglebegreberne er aktuelle i forhold til arbejde, der omhandler børn direkte samt i forhold til samarbejdet med familier.
- Ved planlægning af nye tiltag (projekter, aktiviteter, forløb mv.) indtænkes alle nøglebegreber. Der kan stille spørgsmål af typen:
o Er denne aktivitet meningsfuld for alle? Hvorfor/ikke?
o Er der (meningsfulde) deltagelsesmuligheder for alle?”
o Hvordan anspores der til læring og udvikling?
o Hvordan kan vi tilpasse forløbet under vejs?
o På hvilken måde tager den professionelle ansvaret for, at alle har deltagelsesmuligheder?

Relationskompetence

Al læring foregår i relationen. Relationen og kontakten mellem den voksne og barnet er afgørende for det samarbejde de skal etablere, for at opnå udvikling. Vi er bevidste om, at det er den voksnes ansvar at skabe en nær relation til barnet. Vi arbejder ”på gulvet” og er nærværende mellem børnene.
MI og Læringsstile:
Børn er ikke ens. Derfor interesserer vi os for forskelligheder, og arbejder med læren om de mange intelligenser og læringsstile.(Howard Gardner)

Barneperspektivet

Vi arbejder med barneperspektivet, og anerkender barnets egne grænser. Vi arbejder på at SE det enkelte barn. Vi støtter dem i at mærke efter egne behov og anerkender disse behov. (John Andersen)

JTI

Alle personaler er testet med Jungs typeindikator. Det giver større forståelse og accept for forskelligheder, både personalet imellem, men også forskelligheder blandt børnene.
(Jaqueline Amholt)

Barnets spor

Motivation er en faktor der skal være til stede når barnet skal lære. Derfor arbejder vi med barnets spor, og tager udgangspunkt i barnets interesser og kompetencer. (Daniella Cechin)

N.U.

Vi støtter barnet i at ”tage det næste skridt”, derfor er vi bevidste om at stille krav der er passende, og vi arbejder ud fra begrebet ”nærmeste udviklingszone”. (Vygotsky)

Flow

Der skal være en naturlig balance mellem udfordringer og kompetencer. Når man beskæftiger sig med en tilpas sværhedsgrad i forhold til det udviklingsniveau man befinder sig på, så bringes man i en tilstand af flow. Man bliver i stand til at fordybe sig, og tid og sted forsvinder. I denne tilstand er man optimal modtagelig for læring. 
( knoop efter Csiszentmihaly)

Børn er rigtig gode til at komme i Flow. En rigtig god leg ”der kører derudad”… hvor børnene er i deres egen verden, udfordrer sig selv, øver sig, afprøver sig selv og hinanden. En leg man selv har været med til at skabe, vil altid tage sit udspring i en selv, hvilket betyder, at den altid udviklingsmæssigt og sværhedsmæssigt vil passe. Derfor er det heller ikke lige meget hvem man leger med. Legekammerater skal passe sammen i interesser, udvikling og evner for at bringe legen i flow.

Hjertets intelligens

Børn der skal lære, skal være trygge og i balance med sig selv. Derfor arbejder vi med empati og mentalisering. Vi laver øvelser, børneyoga, massage, der hjælper os og børnene til at være i kontakt med os selv. (Helle Jensen, Jes Berthelsen)

Læringsmål

Vi arbejder med aldersinddelte grupper, og skal målrette vores aktiviteter og læringsprocesser i forhold til de børn der er i grupperne lige NU.
Pædagogerne i grupperne laver læringsmål i forhold til de projekter og temaer der arbejdes med. Læringsmålene laves umiddelbart før de skal bruges, for at tilgodese de aktuelle behov der er i gruppen.
I maj måned  laves de generelle læringsmål for grupperne, som indeholder svar på spørgsmålet: Hvad vil vi lægge vægt på i arbejdet med denne gruppe? Hvad er vigtigt for denne gruppe at lære? Herunder f.eks. selvhjulpethed, omverdensbevidsthed mv.

Dokumentation

Vi dokumenterer dagligdagen gennem Infoba, børnehavens intranet, hvor der lægges billeder ud til forældrene.
Vores hus bærer præg af, hvad børnene er optaget af, og hvilken form for læring der er aktuel lige nu.

Vi arbejder med:
• Dokumentation for børn.
• Dokumentation med børn.
• Dokumentation af børn.

Kuffert

Alle børn har en kuffert med ”Barnets bog”, som dokumentation for barnets ”historie” og tid i institutionen. Kufferten følger barnet fra vuggestue og dagpleje til børnehave og videre til skole. Foruden dokumentation er kufferten et vigtigt samtaleredskab og hjælper barnet til at kende sin egen historie og identitet.

Evaluering

Vi evaluerer læringsmålene, temaer og projekter ved hjælp af smtte modellen. Evaluering foregår på proces – og gruppemøder.

Året i Bevægelseshaven

Vi arbejder med årstider og højtider.
Forår og efterår har vi fælles læreplanstema for alle grupper. Vi udarbejder en overordnet beskrivelse af temaet til alle forældre og hver gruppe beskriver i detaljer hvordan de arbejder med temaet på gruppen også til forældre. For uden det store årshjul, har vi et lille årshjul i centrum, der indeholder de 6 læreplanstemaer. Det betyder at vi alle altid skal have dem i baghovedet, når vi planlægger læringsprocesser. Vi har der ud over fordelt temaerne således, at man i de enkelte grupper har to temaer som man skal lægge særlig vægt på.
I Vuggestuerne (Larver og Mariehøner) og hos de tre årige (græshopper) er det Sprog og krop og bevægelse.
I fire års gruppen (Brumbasser) er det barnets alsidige personlig udvikling og sociale kompetencer.
I fem års gruppe (Frøer) er det kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener.

Barnets alsidige personlige udvikling

• At være en del af et fællesskab.
• At være sig selv og udvikle stærke sider.
• At vælge til og fra.
• At have det sjovt.
• At blive begejstret.
• At udvikle tætte relationer
• At forstå andres signaler.
• At bestemme sel
• At blive set.
• At blive taget alvorlig og respekteret.

•  At blive anerkendt.
• At få omsorg og føle sig tryg.
• At fordybe sig.

Barnets sociale kompetencer
• At respektere forskelligheder.
• At samarbejde med andre børn.
• At være en del af en gruppe.
• At lære at begå sig.
• At drage omsorg for andre.
• At indgå i sociale sammenhænge.
• At behandle andre respektfuldt.
• At have indflydelse på hverdagslivet.
• At have fællesoplevelser. ( ture , projekter, hjemme.)
• At have det sjovt med andre.

Sprog
• At være nysgerrig på det talte sprog,det fortællende sprog, det non verbale sprog, tegne, tal, bogstaver, musik, kreative udfoldelser.
• At blive hørt og følelserne verbaliseres.
• At skabe kontakt.
• At udøve konfliktløsning.
 
Krop og bevægelse
• At opleve glæden ved sin krop gennem alle sanser.
• At få motorisk aldersvarende udfordringer, ude som inde.( til hver en tid)
• At lære sin krop at kende.
• At styrke deres fysiske sundhed.
• At lære at kost og sundhed hører sammen.

Naturen og naturfænomener
• At tage på tur.
• At sanse naturen og mærke den på sin krop.
• At observere og undres.
• At møde vidende voksne i naturen.
• At forstå naturens sammenhænge.
• At udnytte og forstå årstidernes udfordringer.
• At vise naturen respekt.
• At udvikle fantasi og kreativitet i naturen.

Kulturelle udtryksformer og værdier
• At deltage i kunstneriske udtryksformer. ( Tegne, male, musik, drama)
• At lege og eksperimentere med kunstneriske udtryksformer.
• At få kendskab til forskellige voksne.
• At blive begejstret.
• At spejle børnekunst i voksen kunst.
• At kende vore lokalmiljø. 
• At kende vore traditioner.( andre og vores)
• At få kendskab til kultur. ( andre og vores)

Planlægning af læreplansarbejdet

På proces og gruppemøder, planlægger personalet arbejdet med læreplanerne.
Vi vælger et overordnet TEMA, forår og efterår, som danner udgangspunkt for projekter. Pædagogerne skal foruden temaet, være opmærksomme på at tilføje aspekter fra de øvrige temaer. Temaer der ikke tilgodeses i projektet, skal være til stede på andre tidspunkter af dagen.
Arbejdet med projekter foregår som regel et par gange om ugen mellem 9.30 og 12.
Ledelsen beskriver overordnede mål og plan for temaet.
Pædagogerne går i detaljer med planlægning og mål for deres egen børnegruppe.
Pædagogerne laver pjecer til forældre om indhold, og opslag på tavlerne  med planer for de enkelte dage. Planerne udsendes også på infoba.

Læringsmål

Vi arbejder med aldersinddelte grupper, og skal målrette vores aktiviteter og læringsprocesser i forhold til de børn der er i grupperne lige NU.
Pædagogerne i grupperne laver læringsmål i forhold til projekter og temaer de arbejder med, løbende. Læringsmålene laves umiddelbart før de skal bruges, for at tilgodese de aktuelle behov der i gruppen. I maj måned laves de generelle læringsmål for grupperne, som indeholder svar på spørgsmålet: Hvad vil vi lægge vægt på i arbejdet med denne gruppe? Hvad er vigtigt for denne aldersgruppe at lære?

Smtte model

Når vi arbejder med læringsmål og evaluering bruger vi smtte modellen.

Efterfølgende er der eksempler på skriftlige dokumenter, der bruges som indledning til projektperioder.

Eksempel fra ledelsen til forældre og medarbejdere:
Barnets kulturelle udtryksformer og værdier er overskriften for efteråret projekt i Bevægelseshaven.

Hvorfor vil vi arbejde med dette?

Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem mødet med andre og det der er anderledes, definerer vi vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart og naturligt blik for kulturelle udtryksformer. Når børn får lov til at udfolde sig varieret og møde flere kulturelle oplevelser, bliver deres opfattelse af verden og andre mennesker mere nuanceret. Deres egne muligheder og potentialer bliver således mere tydelige for dem selv.
Børn har en naturlig fantasifuld måde at møde og tolke verden på, men de har i høj grad brug for inspiration fra andre til at videreudvikle og udtrykke deres eget iboende potentiale. Voksne der kan formidle andre udtryksformer, kunst og kultur, er med til at sætte gang i børns udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Børn skal gennem oplevelser af kunst, kultur, musik og materialer, inspireres til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Indtryk skal komme til udtryk

Vores Bevægelseshave er præget af en kulturel mangfoldighed, hvilket vi ser som en gave i forhold til udvikling af børnenes tolerance og respekt for andre kulturer og værdier.
Børnene skal have mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materiale og redskaber. Gennem musiske aktiviteter, samt kulturelle tilbud ud af huset, skal børnene have mulighed for, at inspireres til at gøre brug af forskellige udtryksformer.
• Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.
• Børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende, kulturelle aktiviteter.
• Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.
• De voksne vil differentiere indenfor alder.

Hvad vil vi gøre?

Personalet skal skabe rum for børnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at forskellige former for materiale som papir, farver, maling, lim m.m. er tilgængelige for børnene. Personalets rolle er at være inspiratorer ved, at møde børnene, hvor de er i deres kreative processer og sammen med børnene videreudvikle disse processer.
• Personalet skal være motiverende kulturformidlere ved at introducere børnene for varierende kulturelle tilbud. Det være sig sanseudstillinger, teater og museumsbesøg m.m..
• Personalet skal bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter gennem eksempelvis opførelse af små teaterstykker og musikforløb.
• Udklædningstøj og rekvisitter er intakte og tilgængelige for børnene.
• Personalet skal gøre højtider og traditioner tydelige ved at fortælle om og fejre de danske traditioner som jul, påske og fastelavn. Personalet udveksler viden og erfaringer og sparrer med hinanden.

Hvad vil vi gerne se børnene gøre?

• På eget initiativ opsøger kreative aktiviteter
• Gennem deres lege vise, at de er inspirerede af de kulturelle tilbud, som er introduceret for dem.
• På eget initiativ synge, danse og bruge musikinstrumenter.
• Fortælle om traditioner ved højtider eksempelvis fastelavnsris, julemand og påskeæg.

Inddragelse af Forældrebestyrelsen

Efter personalets samlede evaluering af temaet kulturelle udtryksformer og værdier inddrages bestyrelsen. De får udleveret overordnet SMTTE, evaluering og dokumentation til gennemgang og diskussion.
Planlagt pædagogisk aktivitet
Fra 1. september til 31. oktober vil vi arbejde med emnet på alle grupper. Personalet på grupperne vil formidle gennem nyhedsbreve og opslag, hvad der vil foregå på grupperne.
Vi afslutter projektet med et fælles arrangement for forældre torsdag d. 30. oktober.  

Evaluering

Hver stue laver SMTTE på tilrettelagte aktiviteter, samt praksisfortællinger og iagttagelser. På stuemøder analyserer og reflekterer personalet på baggrund af praksisfortællinger og vurderer, om målene for læring er opfyldt. På personalemødet, hvor vi samlet evaluerer på læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier, medbringes stuernes SMTTE og evaluering.

Dokumentation
• Personalet udfærdiger nyhedsbreve med aktiviteter og udarbejder aktiviteter med brug af SMTTE
• Foto med børn i leg og aktivitet med kreative processer sang, musik og dans.
• Plancher over aktiviteter med tekst og billeder.
• Billeder og små historier om det enkelte barn til at sætte i barnets bog på INFOBA

Eksempel fra Treårsgruppen (Arbejdspapir)

Læreplanstemaerne: Kulturelle udtryksformer og værdier/sprog/krop og bevægelse.

I september og oktober måned skal vi i gang med projekt. Det er blevet besluttet at det skal handle om kulturelle udtryksformer og værdier. I har tidligere modtaget en lille folder som beskriver overordnet mål for dette projekt.
I vores gruppe har vi valgt at tage udgangspunkt i andre lande og kulturer samt det at rejse.
Herunder har vi beskrevet hvordan vi vil arbejde med det.

Sammenhæng:
- vi har børn fra andre kulturer og andre lande
- børnene oplever andre kulturer, når de er sammen med deres forældre på ferie.
- for at få kendskab til andre lande og kulturer skal man rejse, derfor har vi valgt at vores projekt hedder "Rejsen til..."
- børnene i denne alder tilegner sig viden igennem legen og sanser, derfor sætter vi fokus på dette i vores projekt.

Mål:
- børnene får mulighed for at møde og være nysgerrige i forhold til andre kulturer igennem legen
- børnene får mulighed for at deltage i kreative processer, samt inspirere os og hinanden til nye ideer.
- igennem projektet vil vi fokusere på sproget, via nye ord, navne og steder.

Tiltag:
- alle aktiviteter starter med sejltur og en sang, når vi sejler fokuserer vi på vejr forhold, sikkerhed, forskellige roller fx kaptajn, passager, samt dyreliv i vandet
- vi begynder med at børnene fortæller om deres sommermapper på skift.
- senere i projektet vil vi rejse med børnene rundt i Danmark og til de lande som vores 2 sproget børns forældre kommer fra; Afghanistan, Polen, Burma og Letland
- vi skal i den kreative del af projektet lave: kikkert og redningsveste, fiskestang, male fisk og lave små sejl til båden.
- vi leger med båden på stuen og på gangen, men vi kommer også til at flytte vores leg til båden på legepladsen og til båden i Havehuset.
- vi vil bruge gymnastiksalen til med fysiske fiskelege
- vi vil lege med sanserne i forhold til varmt, koldt vand samt skum. børnene får mulighed for at smage, dufte og rører en rigtig fisk. Vi skal kigge gemmen kikkert og se hvad vi ser. Vi skal afprøve til forskellige lyde gennem legen.
- i løbet af projektet kommer vi til at gøre brug af bålet.

Tegn:
- vi vil se at børnene fortsætter med at lege i båden
- at børnene gør brug af de nye ord de har lært.
- at børnene kommer til at fortælle om projektet hjemme

Dokumentation:
I hjørnet på stuen hvor båden står, vil vi vise billeder fra projektet og de kreative produkter børnene har lavet.
Vi vil forsøge at skabe en stemning af at rejse.

Det praktiske:
Vi vil gerne have at børnene senest møder kl. 9.00, da alle vores aktiviteter begynder om
Formiddagen

Eksempel på projekt i 5 års gruppen. (Arbejdspapir, der er uddelt til forældrene)

Læreplanstemaerne: Barnets alsidige personlige kompetencer, Sociale kompetencer, sprog og kulturelle udtryksformer.

Rød tråd

Vi har et formaliseret samarbejde med både dagplejen og skolen. Samarbejdet sigter mod en glidende overgang mellem institutionerne og indeholder besøg hos hinanden med de børn der skal fra det ene til det andet dagtilbud.

Det blomstrer i forhaven et samarbejde med Vallekilde Hørve Skole.

Sammenhæng
I Bevægelseshaven har vi på 6. år projekt "Det blomstrer i forhaven".
Det betyder at de børn som starter i skole til sommer har førskole projekt 2 gange om ugen i samarbejde med Vallekilde Hørve skole.

Mål
- at børnene får en oplevelse af hvad det vil sige at gå i skole.
- at børnene møder deres kommende børnehave og klasselære.
- at børnene bliver præsenteret for forskellige emner og arbejdsmetoder de kommer til at opleve i skolen.
- at børnene oplever lære/elev rollen
- at lærer og pædagoger samarbejder om arbejdet med førskole projektet.

Tiltag
- planlægningsmøde mellem lærer og pædagoger inden start
- hver mandag kommer Tina, som er børnenes kommende klasselære.
- hver onsdag kommer Lars, som bliver børnenes børnehaveklasselærer.
- hver gang begynder med børnemøde på gulvet i tegnestuen.
- om mandagen har vi planlagt en masse forskellige emner som vi gerne ville arbejde med.
Emnerne: 
-koncentrations og samarbejdslege
- bogstaver: Klippe og bage forbogstaver
- alfabetsang
- engelsk: Tegnefilm, ord, farver, sange, tal, korte sætninger
- matematik: former og tal
- børneskrivning, hvor man skriver de bogstaver man kan
Onsdagen med børnehaveklasseleder har også haft forskellige emner.
Emnerne:
- Trin for trin
- indianerprojekt hvor børnehaveklasse leder fortæller om sin tur til junglen i Sydamerika og mødet med indianer.
- portrætter, børnehaveklasseleder har fortalt om ansigtsopbygning.
- efter vinterferien går børnene hen på skolen for at mødes med børnehaveklasseleder
- generelt samvær og samtale med børnene på deres præmisser udenfor børnemøde tiden.

Tegn

På planlægningsmødet fik vi afstemt forventninger til hinanden og udvekslet ideer til indhold i de kommende mange dage vi skal være sammen.
Så snart børnene får øje på lære eller børnehaveklasseleder kommer de løbende igennem huset og fortæller til alle de møder, at nu er læreren kommet. Børnene har taget rigtig godt imod lære og børnehaveklasseleder, de vil gerne have dem med spil eller ved tegnebordet.
Når de voksne kalder til børnemøde kommer alle børn med det samme til stuen og sætter sig på deres anviste pladser. De har godt styr på reglerne for hvordan vi er, når vi holder børnemøde, fx at alle er stille når der er en der taler, vi kigger på den der taler og vi rækker hånden op, når vi vil sige noget. Denne situation minder om den de vil møde på skolen, når klokken ringer ind fra frikvarter man er nødt til at omstille sig til noget andet. Børnemøderne er ofte begyndt med en leg eller en sang. Børnene er blevet præsenteret for nogle nye lege og sange, som de tit efterlyser ved frugtsamlingen. Bl.a. menneske vendespil, hvor hvert barn udgør en brik i spillet. Børnene er vilde med den. Engelske sange der også et hit hos børnene og vi hører indimellem at børnene synger dem for sig selv og hinanden.
Børnene er rigtig nysgerrige og de suger til sig så snart de bliver præsenteret for noget nyt. Flere af dem lærer fx andre engelske ord fra deres forældre eller ældre søskende som de gerne vil dele med de andre ved børnemøderne.
Børnene er glade for at komme over på skolen. De har fået en mappe med opgaver, som de arbejder med sammen med Lars. De lærer hvordan man bruger Smartboard i undervisningen og får en fornemmelse af hvad det betyder at være i klasselokalet og lytte til klasselæreren. De fortæller om deres oplevelser og tanker om skolen, både på vejen frem og tilbage, men også til de voksne som ikke har været med.

Evaluering

Vi er rigtig glade for førskoleprojektet. Der har været et godt samarbejde mellem lærer og pædagoger, vi har på skift haft lege og forskellige aktiviteter med til børnemøderne.
Vi er helt sikre på at det har været godt for børnene, at lære og børnehaveklasseleder er kommet i børnehaven i året op til skolestart. Det giver ro til børnene at de kender den lærer de kommer til at møde den første dag, samt at de har været ovre på skolen sammen med børnehaveklasseleder siden vinterferien.
Vi har givet børnene små smagsprøver på, hvad man skal lære i skolen og de glæder sig rigtig meget til de skal af sted. Vi tror på at førskoleprojektet ruster dem til at få en god skolestart.

 

Projekt Prinsesser og riddere
Vuggestuen foråret 2014

Sammenhæng:
• Vi har overordnet valgt det fælles tema om prinsesser og riddere, vi vil i vuggestuen have særlig fokus på læreplanstemaerne sprog og krop og bevægelse.

Mål:
• Det er vores mål at øge børnenes ordforråd generelt.
• Vi vil lave nogle fælles oplevelser, hvor vi bruger vores motoriske og kreative evner. For at udvide vores kompetencer, og opleve fællesskabet.
• Vi vil arbejde med forskellige materialer for at stimulere sanser og indtryk.
• Vi arbejde med farver, for at styrke børnenes kendskab til disse.
• Alle børn skal deltage, men på forskelligt niveau.

Tiltag:
• Finde bøger på biblioteket og i gemmerne
• Købe telte: prinsesse og ridder.
• Lave udklædning til alle. Kroner,fehatte, hjælme, kapper, skørter, smykker.
• Vi vil lave en drage, som børnene kan male. Vi vil lave drageæg af papmache.
• Vi vil lege nogle ”storlege” på legepladsen, med telte, udklædning og drageæg. ”find dragens æg” (gemmeleg)
• Sanglege og fagtelege. Tornerose, tre små soldater, se min kjole.
• Danse: ”med hænderne siger vi klap” , med vimpler til musik, forskellige musikgenrer.
• Lege heste
• ”Postleg”, med farver og/eller andet.

Tegn
• Børnene synger og laver fagter.
• Bruger nye ord
• Deltager i legene med glæde
• Finder interesse i de kreative processer

Evaluering:
Vi evaluerer på procesmødet efter sommerfesten, hvor projektet er slut.

Projekt natur og udeliv.(Evaluering)
Vuggestuen i Bevægelseshaven 2013

Sammenhæng:
• Det er sundt at opholde sig ude i naturen. Det vil vi gøre noget mere.
• Vi har gode forhold på vores legepladser og i nærmiljøet, og i 2013 valgte vi den fælles overskrift på projektet: ”Natur og udeliv”, for at skabe et større fokus på udelivets mange muligheder, for dermed at vække børn og voksnes interesse for flere udendørs aktiviteter.

Mål:
• At give børn øget kendskab og indsigt i naturen. I vuggestuen har vi overordnet fokus på temaerne ”krop og bevægelse” og ”sprog”. Det var målet at sammenkoble disse temaer med ”natur og udeliv”.
• At give børnene mulighed for at fordybe sig, og udfordre deres nysgerrighed.

Læreplanstema: Krop og bevægelse:

Mål:
  Børnene opholdt sig ude og blev præcenteret for forskelligt terræn, underlag, motoriske udfordringer i form af bakker og ujævnheder. Sanseoplevelser og sansemotoriske udfordringer var også en del af målet.

Læreplanstema sprog:
Mål:
  Sprogligt var målet at sætte ord på alt hvad projektet indeholdt. Alle ord der handler om noget i naturen, indeholder andre ord end sproget i den almindelige hverdag i vuggestuen.
  Ord vedrørende dyr, indsekter, krible krable, planteriget. Forholdsord.

Tiliag:
• Vi plantede, såede, vandede, så ting gro, høstede, tilberedte mad og spiste.
• Forskelligheden bestod i de forskellige afgrøder. Der var bl.a.kartofler under jorden, ærter over jorden. Jordbær og tomater der var røde.
• Der var krydderurter der duftede.
• Der var bøgeblade i hækken og skvalderkål ad libitum.
• Børnene fik nogle planter med hjem, som var sået i vuggestuen. Dermed blev hele familien inddraget.
• Alle var på ture til ”Havehuset”, hvor der er meget natur, og mange muligheder for at finde biller, larver, orme m.v.
• Vi havde en uge hvor vi lavede mad hver dag. Her var vi med til at finde det vi skulle spise. Både i naturen og på en tur til Lammefjordens spisekammer, hvor vi så og fik mange forskellige grønsager.
• Børnene var med til at tilberede grønsagerne.
• Vi talte om hvad man måtte spise, og hvad man ikke måtte spise i naturen.
• Vi lavede naturbilleder, hvor vi malede med forskellige planter

Tegn:
• Børnene rettede deres opmærksomhed mod natur i stedet for legetøj.
• Børnene viste interesse for det vi arbejdede med, og viste det frem til forældre eller andre der kom.
• De blev bevidste om hvad de måtte spise, og hyggede sig med at smage på det forskellige
• De var meget optaget af at finde smådyr.
• De fik kendskab til flere ord.
• Børnene har mod på at gå på bakkerne og kan bevæge sig på ujævnt terræn.

Evaluering:
• Vi har evalueret efter smtte modellen på et procesmøde.
• Vi var meget glade for det vi havde opnået i projektet, og synes at børnene havde fået meget ud af de tiltag vi gjorde.

Eksempel på pjece til forældre, vedr. ”Natur og naturfænomener” i vuggestuen.
Øvrige læreplanstemaer:
• Sprog
• Barnets soc.kompetancer
• Krop og bevægelse
• Kulturelle udtryksformer

Projekt på Mariehønestuen

Grøntsager

           Uge 16-17-18
Vi vil i de tre uger arbejde på forskellige måder med fisk og grønsager.
Vi vil tegne, klippe, lege, mærke, smage på forskellige grønsager.
Vi vil se på fisk, lugte til dem og mærke på dem.
Vi vil også lave mad af fisk og grønsager, som vi vil spise.
Målet er at børnene skal præsenteres for forskellige fødevarer, og have forskellige sanselige oplevelser. Desuden bibringer projektet nye ord til ordforråde
Uge16:
• Tegne/male, klippe, klistre fisk
• Lave fiskedam, med papfisk
Uge 17:
• Se, føle og lugte rigtige fisk
• Spise fiskefileter med kartofler, persillesovs, rugbrød, remoulade og citron.(Torsdag).

Uge 18:
• Se på forskellige grønsager
• Lave spirer af gulerod og karse
• Lave farvetryk med forskellige grønsager.
• Skære og spise forskellige kogte grønsager. (Torsdag)

Se vores opslag på tavlen!
Se også fotos og dokumentation.
TAL med jeres barn om deres oplevelser med projektet….det vil styrke deres ordforråd.
Eksempel på læringsmål i vuggestuen (de et årige)
  
Mål:
Vi vil udvikle børnenes nonverbale kommunikation via spejling.
Aktion:  Vi vil invitere børnene til, at spejle sig i os og hinanden.

Teori:  Susan Hart.
Metode:
 Lav kasse med bolde og sæbebobler.
 Finde stille musik som understreger den ro vi gerne vil opnå i rummet.
 Der skal gøres klar i spejlrummet hver gang vi skal derned.
 Lave skilt til døren, hvor der står ”Vi arbejder med aktionslære og vil derfor ikke forstyrres”.
 Vi deler børnene op i 2 grupper.
 Vi aftaler hvem der gør hvad.
Praksis:
• To voksne er på gulvet, en voksen filmer.
• Vi puster sæbebobler og laver forskellige ansigts udtryk når boblerne flyver og popper.
• Vi kaster med bolde og laver forskellige ansigts udtryk når de fanges og ligges tilbage i kassen.
• Dette skal max vare 10 min.

Sprogarbejde i Bevægelseshaven.
Sprogpædagogikken i børnehaven er struktureret i forskellige former.

1. Samtaler i hverdagen:
Samtaler i hverdagen har fokus på det mundtlige talesprog. I leg og kommunikation er det vigtigt at kunne udnytte egne behov og kunne forstå andres behov via det talte sprog. Et nuanceret sprog er desuden et vigtigt element når børnene skal lære at læse, skrive og forstå verden.
I Bevægelseshaven lægger vi vægt på at give børnene input til den sproglige udvikling, igennem hverdagens mange aktiviteter som f.eks: i leg, på tur ud af huset, når vi spiser frokost, samt i samtalen m.m.
Vi guider børnene sprogligt i de praktiske gøremål, som når regntøjet skal på, når vi skal vaske hænder, skifte bleer osv.
Vi læser bøger, synger, rim og remser, sanglege, tæller, spiller teater.  Vi indretter stuerne med billeder af børnenes aktiviteter, dyr, superhelte m.m. Ud fra billederne kan man få samtale i gang og med de voksnes hjælp udvider børnene deres ordforråd.

2. Dialogisk læsning:
Dialogisk læsning er en fælles højtlæsning, hvor barnet samtaler med den voksne om bogens billeder og historie.
Vi præsentere bogen for barnet, taler om forside og bagside, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Under læsningen lytter vi til barnet og er åbne for spørgsmål undervejs. Vi gør barnet til medfortæller og taler også med barnet om indholdet efter at bogen er lukket, nogen gange kan vi relatere indholdet til andre ting i barnets hverdag.
Dialogisk læsning har primært fokus på implicit læring og på talesproglige kompetencer.

3. Tematisk struktureret sprog arbejde.
Den tredje form er forbundet med børnehavens lærings mål. Her arbejder vi struktureret med udvalgte sproglige områder, med afsæt i et tema ud fra Læreplans temaerne, vi opsætter flere konkrete mål og det bliver tydeligt for barnet hvad det skal lære. F.eks. et projekt om bondegården, fra læreplanstemaet natur og naturfænomener, hvor barnet tilegner sig nye ord om dyr, planter, landbrugsmaskiner osv.
Det strukturerede og målrettede forløb i et sådan projekt, giver især gode muligheder for at arbejde eksplicit med sproget.
I alle sprogsituationer benytter vi os af de under støttende sprogstrategier. Dvs. at vi stiller åbnende spørgsmål, giver barnet tid til at svare, forklarer ord barnet ikke kender i forvejen, hjælper med at sætte ord på m. m.

Vi arbejder i et tæt samarbejde med forældrene. Vi er særlig opmærksomme på de børn, der kan have sproglige vanskeligheder. Vi laver sprogscreeninger på alle 3 årige og igen når de bliver 5 år.
Vi er 2 uddannede sprogvejledere i Bevægelseshaven. Som arbejder fokuseret på at implementer sproglige udfordringer og udvikling i hverdagen.
Vi har etableret et sprogrum i børnehaven, med sproglige materialer til leg og læsning, som kan bruges af personalet sammen med børnene. Rummet er også til rådighed for vores tale-hørekonsulent Mette Friderichsen, som vi har et tæt samarbejde med.
    

Eksempel på pjece til forældre:

Aktionslæring i Bevægelseshaven.

I 2015 arbejder alle institutioner i Odsherred med pædagogisk udvikling gennem aktionslæring.

Aktionslæring er et projekt, der handler om at uddanne personalet i en metode, der sætter større fokus på de enkelte handlinger i den pædagogiske hverdag med børnene.
Aktion betyder: En pædagogisk aktivitet vi har planlagt.

BØRN LÆRER IKKE AF SIG SELV!
Børn lærer kun noget når de er sammen med andre mennesker.
Lige fra starten, lærer forældre deres børn alt. Når børnene starter her, er det vores opgave i samarbejde med forældrene, at hjælpe børnene til at lære.
Det går ikke automatisk!
Vi voksne skal lære børnene alt fra følelser, til at tale, at gå, at tegne, at være sociale m.m.
De lærer det ved at vi:
• Taler med dem
• Lytter til dem
• Har øjenkontakt med dem
• Rører ved dem
• Opfylder deres behov
• Viser dem verden
• Viser dem hvordan man skal opføre sig.
• Stiller alderssvarende krav til dem.
Kommunikation er en grundlæggende kompetence/evne som er vigtig i hele livet.
I Bevægelseshaven har vi valgt at arbejde ud fra overskriften:

”KOMMUNIKATION”
Under denne fælles overskrift har personalet i de enkelte grupper valgt forskellige punkter der er relevant i forhold til netop deres børnegruppe.

Alt i projektet skal tage højde for INKLUSION som er en grundlæggende del af pædagogikken i institutionen.
INKLUSION= Alle skal føle sig som en del af et fællesskab.

Eksempel på beskrivelse af et aktionsforløb.
4 årsgruppen. Barnets sociale kompetencer:
Venskabsprojekt

Sammenhæng.
Vi vil gerne sætte fokus på de sociale kompetencer i gruppen. Det er vigtig for at opnå gode relationer og social kompetence at vi bl.a, arbejder med børnenes empati, at kunne dele og at sige undskyld. Vi har 10 venskabsbøger og venskabskort, som vi vil præsentere og arbejde med sammen med børnene.
Børnene er blevet meget opmærksomme på hinanden og vil gerne lege sammen. Vi oplever dog at børnene er meget ivrige for at være den første til det hele. Det er svært for dem at holde sig selv tilbage og lade andre komme til først uden at føle et kæmpe nederlag eller skuffelse.
Vi starter derfor med at arbejde med emnet: at vente på tur.

 

Mål:
Det er vores mål:
At børnene kan finde glæde og stolthed i at lade en anden komme først.
At børnene lærer at acceptere uden gråd at de ikke er den først til aktiviteten.
At børnene lærer at sige "øv, måske er det mig næste gang" eller "pyt med det, det bliver mig senere"

Tiltag:
Vi vil præsentere kanin og pindsvin for børnene
Vi vil lege lege, hvor vi skal vente på tur og lytte til hinanden
- her er min ven!
- hvem er du?
Vi vil synge og lege "en elefant kom marcherende"

Tegn:
Vi ønsker at se børene lege lege, hvor det at vente på tur indgår
Vi ønsker at høre børnene snakke med hinanden om det at vente på tur
Vi ønsker ar se børnene blive mere tålmodige overfor hinanden i legen.
Vi ønsker at høre børnene sige "øv, det blev ikke min tur" i stedet for at føle det som et nederlag og blive ked af det.
Vi ønsker at se børnene blive til at acceptere at vente, samt kunne holde sine følelser.

  Teori om Samling

Til vores samling har vi oplevet at børnene har svært ved at:
- Børnene har svært ved at lytte
- Børnene taler samtidig
- De vil være de første til aktiviteten
- De Bliver sure, hvis det ikke er deres tur
- De lægge sig på gulvet
- De leger med legetøjet
- Børnene rør ved sidemanden

Derfor vil vi arbejde mere målrette med samling og med at:
- Vente på tur
- Give plads til andre
- Lytte til hinanden, børn og voksne

Vi vil i de kommende uger bruge 10 venskabsbøger som hovedemne til vores samling, samt forholde os til 5 gode råd om samling fra forsker Berit Eide.

 

 

Mild specialisering ( Ledelsens oplæg/Arbejdspapir).

I Bevægelseshaven har vi 5 pladser under det vi kalder mild specialisering. Det er til børn, der har særlige behov for støtte i deres udvikling. Det er pædagogerne på de enkelte grupper i samarbejde med forældre, vores specialpædagogiske konsulent og ppr, der står for opgaverne med børn, der er visiteret til en mild specialiseret plads.

Vi begynder altid med den almene pædagogiske indsats.
Barnet er unikt, og vi har ret til at være forskellige.
Ved modtagelsen af det nye barn i børnehaven er barnet ikke ubekendt med børnehaven. Barnet har været på besøg flere gange med sin dagpleje og har været til introduktionsmøde med far og mor i børnehaven, hvor de har mødt primær pædagogen. Med udgangspunkt i kufferten og barnets bog arbejder vi med kontakten til barnet. Det er vores oplevelse at alle børn gerne vil fortælle om sig selv; hvem er jeg, hvad er jeg god til, hvilke oplevelser kan jeg huske fra min dagpleje, hvilke sange kender jeg, barnet fortæller gerne ikke en gang, men rigtig mange gange. Det skaber meningsfyldt kontakt både for barnet og den voksne. Den voksnes rolle er at vise interesse, at være til stede og være en interessant voksen, der har noget at byde på.
Tilknytning og tillid er afsæt for at skabe udvikling for barnet i børnehaven.

Særlige hensyn til barnet.
Det er vigtigt for os at et fællesskab ikke er noget man træder ind i, men at børnene og de voksne sammen skaber det fælles. Det vil i denne forbindelse sige, at hvis der er noget, som ikke fungerer for barnet eller i gruppen, begynder vi at lave forskellige iagttagelser, vi eksperimenterer med forskellige metoder, og vi bruger personalemødet til supervision. Herefter eksperimenterer vi igen. Hvad virker, det må vi gøre mere af. Hvor er barnet / gruppens resurser?
Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt til forældrene, her arbejder vi med tryghed og tillid. Vi har samtaler efter 3 mdr., hvor vi taler om barnets trivsel og udvikling, og hvad vi skal samarbejde om i fremtiden.
Herefter har vi samtaler efter behov.

Specialpædagogisk indsats.
Sker der ikke udvikling efter en intensivering af personale og forældre arbejde med barnet, og vi stadig er bekymret for barnets udvikling, indstiller vi i samarbejde med forældrene til en mild specialiseret plads..

Barnet i den milde specialisering.
Alle har ret til at føle sig som en del af et fællesskab.
Alle børn er unikke og skal møde den pædagogik, der er den rigtige for dem. For børn, som har andre forudsætninger, tages særlige hensyn. Hensynet er individuelt, afhængig af barnets formåen. 
Vi mener, at samværet mellem mennesker, og det at have venner, er grundlaget for udvikling og ”det gode liv”.
Det er vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i barnets situation og hjælper ham/hende videre med respekt for barnets egen identitet, evner og behov.

Alle børn har tilknytning til en børnegruppe samt primære voksne. Grupperne er aldersinddelte og der foregår målrettet pædagogik på det enkelte trin.
Børn, der er i en mild specialiseret plads, indgår i grupperne på lige fod med de andre børn. Dette giver mulighed for spejling af andre børns adfærd og fællesskabet giver mulighed for udvikling af rummelighed og forståelse for forskellighed.
Udvikling: Vi skaber bevidste forløb hvor børn lærer, tilegner sig viden, indgår i fællesskaber og udvikler venskaber.

Venskaber: At have gode venner betyder: Glæde, tryghed, udvikling, at eksperimentere, have mod, fællesskab, jeg/vi – bevidsthed.

Identitet og selvværd: At udvikle venskaber forudsætter at barnet ved hvem det er og hvad de har at byde ind med i legen. Derfor arbejder vi med udvikling af barnets selvværd, selvtillid og identitet.

Motorisk udvikling: Motorik og bevægelse er et vigtigt element i barnets udvikling. Vi skaber muligheder for fysisk aktivitet på forskellige måder og understøtter barnets naturlige trang til at bevæge sig. Vi arbejder målrettet med motorisk træning for børn der har særlig behov herfor. 

Legen: Er omdrejningspunktet i børnehaven. I legen udvikler børnene færdigheder af enhver art: Sociale, følelsesmæssige, motoriske og vidensmæssige.
Nogle børn har brug for ekstra hjælp for at udvikle sig. Derfor deltager de voksne i børnenes lege, nå der er behov for det.

Forældresamarbejde: Vi tilbyder et tæt forældresamarbejde – det vil sige den almindelige daglige kontakt og samtaler med status på barnets udvikling. Som en del af arbejdet med barnet er forældrene en aktiv del af processen. Der tages højde for barnet og familiens individuelle behov i forhold til samarbejdsmodel.

Lov om læreplaner § 8a stk.2

”Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herunder skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læreproces i dagtilbuddet skal lede frem imod…”